VR skaber ro, vækker minder og motiverer til træning for mennesker med fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Vi tilbyder SYNCSENSE® - en virtual reality-baseret digital trænings- og oplevelsesteknologi, der understøtter rehabilitering, aktivitet og omsorg for neurologiske og ældre medicinske patienter samt borgere med demens, hjerneskade, nedsat fysisk funktionsevne eller andre kognitive og psykiske udfordringer. SYNCSENSE® er et professionelt, evidensbaseret redskab som både terapeuter, plejepersonale og andre fagprofessionelle i dag anvender landet over til at fremme fysisk aktivitet, skabe meningsfulde og nærværende oplevelser og øge livskvalitet. VR-løsningen er oversat til engelsk og er tilgængelig på tværs af Europa, England og USA.

Over 100 kunder løfter allerede livskvaliteten for 1000vis af borgere og patienter - er I de næste? SYNCSENSE® understøtter Sundhedsloven, Serviceloven og Ældreloven og er den foretrukne VR-løsning i Danmark. Vi hjælper hospitaler, rehabiliteringscentre, plejecentre, demenscentre, bosteder, aktivitets- og dagtilbud samt andre sundheds- og omsorgstilbud. Vi vil også gerne hjælpe dig! Kom nemt og sikkert i gang med VR med os som din nye leverandør.

Kunder og gode samarbejdspartnere

Randers Kommune valgte at indkøbe VR-løsninger til samtlige 19 plejecentre efter en overbevisende pilotafprøvning. VR-løsningerne hjælper kommunen med at øge fysisk aktivitet og livskvalitet for alle deres borgere.

Hør mere om hvorfor Randers Kommune skalerede implementeringen fra nyhedsindslag på DR, TV2 og Ingeniøren.

Fra pilot til drift på et år

Udviklet i tæt samarbejde med terapeuter og plejepersonale

Vi har siden 2019 i samarbejde med terapeuter og plejepersonale styrket sundheden i mere end 35 kommuner, regioner og ved private sundhedsaktører.

SYNCSENSE® løsningen bliver løbende forbedret – altid i samarbejde med terapeuter og plejepersonale på baggrund af konkrete faglige erfaringer og ønsker. Vi er et tværfagligt team af førende ingeniører og digitale sundhedsspecialister. Det er din sikkerhed for at VR-løsningen er fremtidssikret og for at kunne få verdensklasse support undervejs.

Sådan understøtter SYNCSENSE® Sundhedsloven, Serviceloven og Ældreloven

SYNCSENSE® kan som supplerende trænings- og livshistorieteknologi understøtte Sundhedslovens fokus på forebyggelse og genoptræning, Servicelovens fokus på funktionsevne, færdigheder og social deltagelse samt Ældrelovens fokus på livsglæde, selvhjulpenhed og helhedspleje. Gennem motiverende fysisk aktivitet, kognitiv stimulation, reminiscens og meningsfulde oplevelser kan VR-løsningen fremme patienters og borgeres engagement, trivsel og livskvalitet.

Find os med HMI-nr. 148555 på Hjælpemiddelbasen.

Hvem er SYNCSENSE® VR-løsningen til?

SYNCSENSE® er udviklet til mennesker med fysiske, kognitive eller sociale behov, som kan have gavn af mere motivation til bevægelse, kognitiv stimulation, sanselige oplevelser og meningsfuldt nærvær.

Løsningen anvendes blandt andet til neurologiske og ældre medicinske patienter samt borgere med demens, hjerneskade, nedsat fysisk funktionsevne eller andre kognitive og psykiske udfordringer. Den kan anvendes på hospitaler, rehabiliteringscentre, plejecentre, demenscentre, bosteder, aktivitets- og dagtilbud samt andre sundheds- og omsorgstilbud.

SYNCSENSE® er en fleksibel 2-i-1-løsning med både et fysisk træningsmodul og et kognitivt oplevelses- og stimulationsmodul.

Til mennesker, der har brug for motivation til bevægelse og træning

Det fysiske træningsmodul er relevant for patienter og borgere med nedsat mobilitet, lavt aktivitetsniveau eller manglende motivation til fysisk træning. VR-oplevelserne kan kombineres med eksempelvis træningscykler og siddende crosstrainere og kan gøre træningen mere motiverende, engagerende og meningsfuld.

Modulet kan blandt andet anvendes i forbindelse med at understøtte rehabilitering, genoptræning, mobilisering og vedligeholdende træning.

Til mennesker, der har brug for kognitiv stimulation, ro og meningsfulde oplevelser

Det kognitive træningsmodul er relevant for mennesker med demens, hjerneskade, kognitiv svækkelse eller behov for sansestimulation og aktivering. Det kan også anvendes til patienter og borgere, som oplever passivitet, understimulation, uro eller har begrænsede muligheder for selv at komme ud og opleve verden.

De sansestimulerende VR-oplevelser kan vække minder, skabe genkendelse og samtale samt bidrage til ro, nærvær og positive fælles oplevelser.

Én løsning – forskellige behov

For nogle er SYNCSENSE® først og fremmest et redskab til at skabe motivation til bevægelse og træning. For andre handler det om at vække minder, stimulere sanserne, skabe ro eller give adgang til oplevelser, som ellers kan være vanskelige at få.

Løsningen kan tilpasses den enkeltes interesser, ressourcer, dagsform og funktionsniveau og anvendes af terapeuter, plejepersonale og andre fagprofessionelle. Pårørende og frivillige kan også bidrage til at igangsætte VR-oplevelser og skabe aktivitet, nærvær og fælles oplevelser.

VR Thera-trainer

Fordele ved det fysiske træningsmodul

VR-løsningen anvendes i kombination med træningsmaskiner og vores special-designede pedalsensor. Imens ser brugeren VR-film med enestående natur- og byvandringer. På den måde omdannes ”kedelige” træningsmaskiner til meningsfulde oplevelser, så ellers kedelig træning bliver sjov og motiverende.


VR-løsningens fysiske træningsmodul bidrager med at:

  • Øge motivation til træning og træningsfastholdelse.
  • Øge træningsvarighed og -intensitet.
  • Gøre facilitering af selvtræning nemmere.
  • Forbedre humør og livskvalitet.

Fordele ved det kognitive træningsmodul

VR-løsningen anvendes som oplevelsesinput. En tablet-app streamer, så personale kan følge med i hvad brugeren ser i VR-brillen. App giver mulighed for at VR-film kan tilpasses og personaliseres med interaktive quizzer, puslespil, guidede ture og hunde-gå-ture. Ydermere består app af samtale- og refleksionsspørgsmål, som skal lette dialog, øge person-inddragelse og stimulere kognition.

VR-løsningens kognitive træningsmodul bidrager med at:

  • Træne og stimulere den kognitive funktion.
  • Skabe meningsfulde oplevelser og samtaleværktøj.
  • Vække personlige minder igennem reminiscens- og livshistorie-samtaler.
  • Skabe ro og sænke konfliktniveauet.
  • Reducere udadreagerende- og dørsøgende adfærd.
  • Sansestimulere og regulere arousalniveau.
  • Forbedre humør og livskvalitet.

Hvad består VR-løsningen af og hvorfor vælge SYNCSENSE®. Det har vi beskrevet HER.


Dokumenteret effekt

Mere end 1.000 terapeuter og plejepersonale er grundigt oplært og de har tilsammen udført over 75.000 træningsforløb fordelt på 35 kommuner, regioner og ved private sundhedsaktører. Erfaringer viser igennem snart 10 år at SYNCSENSE® er en gevinst for både patienter og borgere såvel sundhedspersonalet og deres organisationer.

Vi har gennemført 2 randomiserede kliniske studier og 25 case studier, hvor SYNCSENSE® er blevet undersøgt og evalueret på indlagte patienter og borgere på hospitaler, rehabiliteringsenheder og plejehjem.  ‍

For patienter og borgere

  • Meningsfulde og nærværende VR-oplevelser: Vækker minder, sansestimulerer og skaber ro.
  • Motivation: Øger motivation og energi til at træne og deltage i fysiske og sociale aktiviteter.
  • Direkte træningseffekt: Øger træningsvarighed og -intensitet. *
  • Indirekte træningseffekt: Øger det generelle aktivitetsniveau over hele døgnet med øget antal skridt og rejse-sætte-sig. *
  • Livskvalitet: Øger livskvalitet. *
  • Brugervenligt og nemt at anvende: Det kræver ét klik på en knap, og så er du i gang. SYNCSENSE® kræver ikke login og internet, hvorfor det også er nemt og ligetil for pårørende og frivillige. Læs et interview med Søren, som er frivillig HER.
  • Nemt og fleksibelt: SYNCSENSE® løsningen transporteres i en håndtaske og kan anvendes overalt.

For sundhedspersonale og deres organisationer

  • Sundhedsmæssige gevinster: Patienter og borgere kan opnå et øget aktivitetsniveau, vedligeholdelse af funktionsniveauet, samt større selvhjulpenhed og selvstændighed.
  • Et nyt redskab til at skabe ro i konfliktfyldte situationer: Med SYNCSENSE® løsningen får personalet et ekstra redskab i værktøjskassen. De nærværende og meningsfulde VR-oplevelser kan virke beroligende og afledende og dermed bidrage til at man kan sænke konfliktniveauet og udadreagerende adfærd for patienter og borgere, når udfordrende situationer opstår.
  • Økonomiske gevinster: Med SYNCSENSE® løsningen bliver nogle patienter og borgere mere aktive, hvilket betyder at de kan klare mere selv og dermed har brug for mindre hjælp. Den frigivne tid giver mulighed for at træne mere med flere.
  • Træningsmaskiner bliver brugt mere: Med SYNCSENSE® løsningen bliver træning både sjovere for patienterne og borgerne såvel som personalet. Vi har set flere eksempler på, at VR-løsningen fordobler og tredobler brugen af eksisterende træningsmaskiner, op til 236%.
  • Øget selvtræning frigiver personaleressourcer: SYNCSENSE® løsningen er god til at facilitere selvtræning på en træningsmaskine efter at være sat i gang af personalet. Løsningen frigiver personaleressourcer med op til 59% i relation til cykeltræning. *
  • Gennemprøvet implementering:  Vi har næsten 10 års erfaring med datadrevet implementering. Vi hjælper jer, så indsatsen får en god begyndelse og solid forankring. Det gør vi igennem vores best practice tilgang. Vi involverer os aktivt i implementeringsprocessen i forbindelse med oplæring og løbende møder. Vi tilbyder ydermere fuld support, så personale altid kan ringe til os alle ugens 7 dage mellem kl. 8-17. Implementeringen kan automatisk og løbende monitoreres ud fra data rapporter, som er jeres sikkerhed for at interessen og de positive effekter vedligeholdes over tid og at SYNCSENSE® løsningen ikke mister sin nyhedsværdi.

* I 2 randomiserede kliniske studier er effekten af SYNCSENSE® undersøgt. Det viste flere positive resultater bl.a. en signifikant forøgelse af livskvalitet, træningsvarighed og generel aktivitetsniveau. Vi har samlet resultater og evidens i et white paper. Ønsker du at få det tilsendt – kontakt os venligst.



Læs mere om træning med VR til din målgruppe